|
~ DAVID Juan Carlos LUND THOMSEN Pucallpa/Lima, Peru 26.2.02 til 17.3.02 af Annegrethe S. Thomsen og Henrik Lund Sørensen  På vej - "før vi fik barn" - Arubas Lufthavn 26.2.2002 Pucallpa, torsdag den 28. februar til lørdag den 2. 3. 2002: Dette skrives på et "luxus" hotelværelse i byen Pucallpa, ca. 800 km. Nordøst for Lima. Vi ankom til Lima tirsdag aften kl. 20.00 lokal tid. For os var klokken i virkeligheden 02:00 om natten og da vores rejse startede i Blovstrød samme morgen kl. 04:00 - havde vi altså været undervejs i 22 timer. (Hvordan vores rejse over-hovedet skulle være startet uden en af hverdagens store helte der kom og hentede os i snevejr og sne til knæerne i Blovstrød - ved vi ikke… Tak til MetteWibe - we owe you a big one!) Og det efter en nat hvor vi sov i alt 2 timer! Vi havde derfor alle forudsætninger for at falde omkuld i flyet fra Amsterdam til Aruba, men nej! Spændte på hvad - og hvordan - alt det der skulle ske, ville forløbe, kartede vi rundt på vores minimale plads og fik bare mere og mere ondt i ryggen og nakken. Så da vi endelig ankom til Lima kunne vi ikke hænge sammen mere. Roxana der tog imod os kunne se det med det samme og undlod at foreslå at vi skulle ud at spise osv. Vi blev kørt direkte til El Patio Hostal i Miraflores og kastede os i seng. Rart at komme til et sted hvor man har boet før (1993/94). Sov så godt som aldrig før og var rimelig friske da vi blev hentet af Roxanas chaufførven kl. 8:45 onsdag morgen.   Vi var selvfølgelig utrolig spændte på hvordan både han og vi ville tage mødet. Og det blev da også en enorm følelsesmæssig udladning. Efter en meget formel snak på et kontor gik vi ned til hans hus. Der bor 11 børn i huset og de er mellem ½ og 6 år gamle. De 9 er piger. (Og efter at have været der i en time, var vi parat til at tage dem alle 11 med os!) Mens vi sad og ventede kom en lidt ældre dame pludselig med Juan Carlittos. Han gik med det samme hen til os - meget genert og nervøs med sveden piblende frem på panden - helt direkte og gav et knus og et kys og sagde "mami" og "papi" og kiggede så nervøst på os for at se om vi ville have ham. Da vi selvfølgelig besvarede hans kram og kys fik vi et lille smil og han åndede lettet op og møvede sig til at sidde på skødet. Og var vi ikke solgte på forhånd, blev vi det nu! Han ville os og vi ville ham og svedperlerne forsvandt. Fra det øjeblik afveg han ikke en meter fra os. (Og smuk er han - og som han dog kan smile….! )    Vi havde en bamse og en bil med til ham og begge dele vakte begejstring. Vi blev med det samme overbeviste om, at psykologens rapport, hvori der står at han muligvis er understimmuleret og bagud i udvikling, rammer helt ved siden af. Han har vist sig at være meget kvik, lærenem og dygtig. Tænk at få en søn der er helt renlig, meget ordentlig, selv kan tage tøj af og på og kan lægge det fint sammen og som sidder pænt og spiser. (Og som - viste det sig senere - skynder sig, at tage lange bukser på når Roxana kommer ind i værelset, hvor han pga. varmen kun sidder i underbukser! - Det er sku' da fantastisk.)  Carlittos veninde Maria Isabel vil gerne fotograferes sammen med Carlittos og han nye far. Et par af de andre børn var meget bedrøvede over, at han skulle rejse. Især en lille pige, Maria Isabel, der er specielt knyttet til ham, var ked af det. Hun havde fået en af de voksne til at skrive et brev til os, hvori hun sagde at hun ville savne ham og at hun gerne ville have os til at sende hende et billede af ham. Det lovede vi naturligvis. Lidt senere dukkede en lille dreng op, Eric, han var hans bedste ven og han kiggede ret bedrøvet på os fordi han vidste, at vi ville drage af med Juan Carlos. Vi fortalte naturligvis lederen af børnehjemmet, at når der nu var så mange vidunderlige børn på hendes hjem og så mange gode mennesker der venter på børn i Danmark, skulle hun presse lidt på for at flere kunne komme til Danmark. Og det blev heldigvis opfattet i den ånd det var ment: hun ville gerne sende "sine" børn til folk som os.   Mor ser hvor Carlittos har sovet Den nye familie foran børnehjemmet   Carlittos plejemødre og to af de andre børn. Den nye familien Lund Thomsen og plejehjemslederen Fortsæt |